top of page

Workshops

Kor

 

Korsang er for alle. Det kan være en sjov aktivitet for folk, der normalt ikke synger, en ambitiøs musikalsk disciplin for professionelle sangere og alt derimellem. Uanset hvordan gruppen er sat sammen, rummer arbejdet med flere sangere et hav af muligheder. 

 

I mit arbejde fokuserer jeg på at invitere sangerne med ind i det skabende rum. Jeg er imod altid at diktere et fast defineret udtryk fra start; tværtimod er jeg uddannet til at facilitere processer, der skaber kreativitet, og dette bringer jeg med ind i arbejdet med kor. 

 

Jeg arbejder fx med værktøjer fra Det intelligente kor, et begreb, der er udviklet af Jim Daus, professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg anvender tegnsprog og øvelser, der kan styre live-kompositioner og gruppe-improvisationer. 

 

Eksperimenterende vokaler

 

Noget af det, der optager mig mest er, hvordan jeg kan bidrage til at udvikle og eksperimentere med vokalbaseret musik. Ofte har jeg en oplevelse af, at vokalmusik er en for lille niche-genre, der sjældent rammer min smag. 

 

For mig er det personlige særpræg ved hver enkelt stemme det rigtigt interessante, og derfor gør jeg i høj grad op med ideen om, at vi som sangere skal lyde ens og strømlinet. Også selvom vi synger sammen. Nogle gange er det et stærkt virkemiddel at ramme en fælles frasering og lyd, men ofte foretrækker jeg at dyrke de individuelle vokale styrker. 

 

Vokal og elektronik

 

Jeg anvender den nyeste teknologi som en ekstra dimension i mit vokale arbejde. I improviseret musik tilføjer jeg live-vokalmixing som en forlængelse af improvisationerne. Og når jeg komponerer musik, er eksperimenter med lyden af stemmen et vigtigt element. 

 

Mit dogme er, at elektroniken aldrig må fjerne det særlige, stemmen kan - og som intet andet instrument kan - men at den skal forstærke og underbygge det.

 

Vokalteknik

 

Bæredygtig og fri stemmebrug er gennemgående for al mit virke. Jeg har selv oplevet at blive ramt af en skade på stemmen - noget af det værste, der kan ske for professionelle sangere. Men det har gjort mig langt mere bevidst som sanger, og jeg har lært at tage ansvar for min egen stemme. 

 

I mit arbejde med vokalteknik gør jeg mig aldrig til æstetisk dommer. Jeg hjælper med at frembringe den enkelte sangers ønskede sound, og står til rådighed som kunstnerisk sparringspartner. 

 

 

Sangskrivning

 

Jeg elsker at undervise i sangskrivning! Jeg har skrevet musik lige siden jeg som barn fandt ud af, hvordan "record"-knappen fungerer på en båndoptager. Alligevel bliver jeg nysgerrig og forundret hver gang jeg inviteres ind i andres kreative proces og ser, hvor de arbejder. Det er spændende, og jeg bliver selv inspireret. 

 

Sangskrivning-workshops kan være det første skridt for musikere til at komme i gang med at skrive, eller det kan være ny inspiration for folk, der allerede er godt i gang med at skrive musik. 

 

Jeg arbejder med konkrete sangskrivningsværktøjer, der kan sætte gang i det kreative flow. Jeg gør mig aldrig til dommer over, hvad der er godt, og hvad der er skidt, men søger at sparre og inspirere. 

 

Jeg tilbyder workshops i:
  • Kreativ korsang

  • Den personlige stemme i koret

  • Korsang

  • Det intelligente kor 

  • Gruppe-improvisation 

  • Circle Song

  • Eksperimenterende vokaler

  • Vokal og elektronik

  • Vokalteknik

  • Sangskrivning

Kontakt mig for mere info

Navn *

E-mail *

Emne

Besked

Sucess! Besked modtaget.

Siri har igennem de sidste 3 Ã¥r været fast lærer pÃ¥ Musikstarter. Hun agerer altid topprofessionelt, møder vel- forberedt op, og er en fornøjelse at arbejde sammen med. 

Lars Bugge, Musikstarter

At have Siri som korleder har for mig været en personlig berigelse og givet en stor musikalsk glæde og oplevelse.

Tim, korsanger

Please reload

bottom of page